Under nyt mundtligt møde i flygtningenævnet den 28. september 2016 har ansøgeren oplyst, at han begyndte at modtage undervisning i kristendommen allerede inden det første møde i flygtningenøvnet. han var da også begyndt at læse biblen og havde talt med andre på asylcentret om kristendommen. Han havde endvidere fortalt sin ægtefælle om kristendommon med den konsekvens, at deres forhold gik i stykker. Han har siden ikke kunnet se sine børn så ofte, som han ønsker. Efter det første møde i flygtningenøvnet gik han nogle måneder til dåbsforberedelse og kom i øvrigt i kirken. Han oprettede endvidere i 2013 en Facebook-profil med kristne tekster og billeder. Han har nu over 1400 ‘venner’ på facebook. Hans facebook side er offentlig, da han bruger den til at missionere over for andre. Han har været med til at overbevise otte til ni asylansøgere, der hereafter er konverteret til kristendommen. Hvis han vender tilbage til Afghanistan, vil han forsætte med at missionere sin kristne tro, og han vil derfor blive slået ihjel. Ansøgeren har i de senere år fået adskillige mundtlige trusler på grund af sin udadvendte kristine tro, herunder senest fra to navngivne personer, hvoraf den ene er fra Kabul. og som for nyligt tvangsmæssigt er udsendt til Afghanistan. Ansøgeren har også modtaget trusler på sin Facebook side. Han har efter råd fra sin præst slettet de fleste af truslerne, men har dog gemt en række trusler fra januar 2015, herunder fra Mohamad Rahimi, som er i familie med hans ægtefælles far. Ansægeren havde forinden telefonisk talt med ægtefællens bror, der anførte, at familien i Afghanistan havde forinden telefonisk talt med ægtefællens bror, der anførte, at familien i Afghanistan var bekendt med ansøgerens konversion, og at familien betragtede ham som en vantro kætter. Familien befinder sig blandt andet i Kabul.

Flygtningnævnet har ved en flertalsbeslutning imødekommet ansøgerens begæring om vidneførelse af Helge Gimm. Den pågældende har hereafter i det væsentlige forklaret i overensstemmelse med det, ansøgeren har oplyst, herunder at de i flere år har haft et tæt personligt forhold og sammen deltaget i en række kirkelige sammenhænge. Helge Gimm var helt sikker på, at ansøgerens konversion er reel.

flygtningenævnet afviser indledningsvis, at det, som anført af ansøgerens advokat, skulle være bekymrende, at nævnet over for Justitsministeriet på det foreliggence grundlag den 1 februar 2016. udtalte sig om bevisværdien af nye kirkelige erklæringer og indlæg på ansøgerens Facebook side på et tidspunkt, hvor ansøgeren meldte sig, genoptog nævnet sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde. udtalelsen kan ikke, som anført af ansøgerens advokat, give indtryk af, at sagen, der senere blev genoptaget den 31. maj 2016, dermed allerede var afgjort på forhånd.

Efter flygtningenævnets opfattelse giver spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerens konversion er reel anledning til tvivl.

på den ene side har ansøgerens forklaring om sit forhold til kristendommen indtil efteråret 2013 har været præget af en vis usikkerhed, og der kan herefter fortsat i overensstemmelse med det anførte i nævnets afgørelse af 6 februar 2014 rejses alvorlig tvivl om ansøgerens oprindelige motiv til at blive døbt.

på den anden side har ansøgeren forklaret overbevisende om de mange kristne or kirkelige arrangementer, som han nu har deltaget i over en længere periode på omkring tre år, og de mange skriftlige erklæringer fra præster støtter denne del af ansøgerens forklaring. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet roligt og nøgternt har kunnet opfølgende spørgsmål herom. Han har tillige demonstreret en ikke ubetydelig generel viden om kristendommen.

Efter an samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter at måtte lægge til grund, at ansøgeren på nuværende tidspunkt har en dybtfølt kristen livsopfattelse, og at han således nu må betragtes som værende reel konverteret til kristendommen, samt at han i Afghanistan i givet fald må antages at ville leve et åbent kristent liv og forsøge at hverve tilhængere for sin nye tro. Herefter, og henset til, at det må antages, at hans ægtefælles familie og mange andre muslimske afghanere må nu antages at være blevet bekendt med ansøgerens konversion, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risiko forfølgelse på grund af sin tro.