Angående F.M.H. og hendes søn mod Danmark for overtrædelse af artikel 7 i CCPR.
Klageren flygtede fra Somalia i 2008 og ansøgte om asyl ved ankomsten til Lampedusa, Italien. Hun opholdt sig et år på et asylcenter, og i 2009 fik hun en midlertidig opholdstilladelse. Da klageren modtog opholdstilladelse, blev hun informeret af personalet om, at hun ikke længere kunne bo på centeret. Hun var kun 17 år gammel.
I lang tid tilbragte hun natten på et krisecenter, men hvis der ikke var mere plads, måtte hun sove på gaden. Klageren søgte aktivt hjælp fra de italienske myndigheder og forsøgte at finde et job uden succes.
Selvom hun boede i flere år i Italien, var kvindens situation på ingen måde bæredygtig. Hun oplevede chikane på gaden, havde intet permanent sted at sove og ingen indkomst. I mangel af en langsigtet løsning besluttede hun at rejse til Danmark i 2015, da hun opdagede, at hun var gravid og havde familie bosiddende i Danmark. Klagerens mor, far og seks søskende har alle opholdstilladelser i Danmark. Udlændingestyrelsen afviste ansøgningen, fordi hun havde opholdstilladelse i Italien.
Klageren frygter, at hun, når hun vender tilbage til Italien, ender alene med sin søn, hvilket vil være ekstremt vanskeligt at styre. Hun ved ikke, hvordan hun vil være i stand til at forsørge sin søn, når hun ikke engang er i stand til at forsørge sig selv.
Komiteen bemærker, at der kan være mangel på ledige pladser i modtagelsesfaciliteterne for asylansøgere i Italien, men bemærker også, at klageren var i stand til at finde arbejde og indkvartering i perioder og havde adgang til medicinske og uddannelsesmæssige tjenester, og også at hun var ved godt helbred. Derudover bor hendes mand, der er barnets far, i Italien. At klageren muligvis bliver konfronteret med alvorlige vanskeligheder ved hjemkomst i sig selv betyder ikke nødvendigvis, at hun ville være i en særlig sårbar situation – og i en situation, der er væsentligt anderledes end mange andre flygtningefamilier. Følgelig kan komiteen ikke konkludere, at fjernelsen af ​​klageren til Italien af ​​en alvor, der udgør en krænkelse af artikel 7 i konventionen.