Ansøgeren er fra Kina, født den 8. Maj 1953. I 2005 arbejdede han som taxa chauffør, og en dag kørte han med en passager som de kinesiske myndigheder mistænkte for at være en Uigher terrorist. Kort efter, selvom ansøgeren ikke havde et personligt bekendtskab med passageren, blev ansøgeren arresteret af politiet, som forhørte ham om passagerens færden og aktiviteter. Siden han ikke havde nogen relevant viden om passageren, var han ikke i stand til at give politiet nogen information. Det resulterede i at politiet skar 3 af hans fingre af. Efter to måneder af tilbageholdelse blev han frigivet uden nogle anklager. Ansøgeren forled Kina på en uspecificeret dato og kom til Danmark i August 2010.

Ansøgeren påstår at udvise ham til Kina ville være en krænkelse af Danmark, af artikel 3 af FN’s konvention mod tortur, for ved retur til Kina er der fare for at han ville blive udsat for forfølgelse, tortur og umenneskelig behandling. For det første er klagen at Flygtningenævnet nægtede ansøgeren en lægeundersøgelse, der ville bevise at 3 af hans fingre blev skåret af, hvilket derved viser at han var blevet tortureret. Ansøgeren fastholder at Flygtningenævnet uretmæssigt nægtede hans anmodning om en mundtlig høring. (The State party / staten / regeringen) bemærker at Flygtningenævnet mente at ansøgeren ikke var troværdig, fordi hans udsagn om etnicitet, fødselssted og den forfølgelse angiveligt var ude for i Kina var inkonsekvent og utilstrækkelig. Torturkomitéen, ved brug af artikel 22 (7), konkluderede at ansøgerens udsendelse til Kina ikke ville være et brud af artikel 3 af CAT.