Forfatteren S.L., en dansk statsborger, er en pensioneret læge og medlem af en forening til fordel for aktiv dødshjælp. Han blev dømt for to tilfælde af assisteret selvmord og et tilfælde af forsøg på assisteret selvmord i henhold til artikel 240 i den danske straffelov. Han blev idømt 60 dages betinget fængsel. S.L. hævdede, at hans overbevisning var i strid med Artikel 10 i Konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), da han kun havde ydet generel rådgivning om selvmord. S.L. arbejdede som læge indtil 2010.

S.L. grundlagde en forening kaldet “Læger for Aktiv Dødshjælp”, hvis mål var at gøre aktiv dødshjælp lovlig i Danmark. I forfølgelse af dette mål udarbejdede ansøgeren en vejledning med titlen “Medicin egnet til selvmord”, som var tilgængelig på internettet. Vejledningen indeholdt en detaljeret procedure for, hvordan man begår selvmord, inklusive en liste over cirka 300 almindelige lægemidler, der var egnet til selvmord, og en beskrivelse af den nødvendige dosis for at fuldføre selvmordet samt mulige kombinationer af lægemidler og advarsler om de forskellige lægemidler. Vejledningen gav også råd om, hvordan en person kunne sikre sin død ved at tage de anbefalede doser medicin, herunder ved at kombinere forskellige lægemidler eller ved at tage en fuld dosis medicin i kombination med en plastikpose over hovedet og en elastik omkring halsen. Det var lovligt i henhold til dansk lov at offentliggøre en sådan vejledning på internettet eller andre steder.

Baseret på en radiointerview med S.L. i 2017, hvor S.L. blandt andet erklærede, at han havde assisteret en patient med en terminal lungesygdom i at dø ved at administrere lægemidlet Fenemal, anmeldte Patient Safety Authority forfatteren til politiet for overtrædelse af straffelovens § 240, der forbyder assisteret selvmord. Forfatterens lægelicens blev inddraget som følge af dette, hvilket betød, at han ikke længere kunne ordinere medicin til sig selv eller andre.

Højesteret idømte S.L. 60 dages betinget fængsel og anerkendte som en formildende omstændighed, at S.L. næsten var 78 år gammel. På den anden side blev det betragtet som en skærpende omstændighed, at handlingerne til en vis grad blev begået systematisk, og at S.L. var blevet anklaget for tre tilfælde, hvor det sidste blev begået efter, at han midlertidigt var blevet anklaget af politiet for overtrædelse af straffelovens § 240.

Assisteret selvmord har været kriminaliseret siden 1930 i Danmark. Straffelovens § 240 fik sin nuværende formulering ved Lov nr. 218 af 31. marts 2004.

S.L. klagede over, at Højesterets dom udgjorde en krænkelse af hans ytringsfrihed, som er garanteret i henhold til Artikel 10 i EMRK. Parterne var enige om, at ansøgerens overbevisning var en indblanding i hans ytringsfrihed. ECHR fandt også, at en sådan indblanding var lovfæstet (i henhold til straffelovens § 240).

ECHR understregede, at aktiv dødshjælp har været ulovlig i Danmark siden 1930, og at lovgivningen derfor forudsatte fængsel for at begå aktiv dødshjælp. ECHR skulle imidlertid kun vurdere, om kriminaliseringen af aktiv dødshjælp var “nødvendig i et demokratisk samfund.” I denne henseende bemærkede ECHR myndighedernes forpligtelse til at beskytte sårbare medlemmer af samfundet.

ECHR understregede fraværet af en ret til aktiv dødshjælp i EMRK. ECHR tog