Angående Ms. A.O.D. mod Danmark overtrædelse af CEDAW artikel 2 (d), 12 og 15.

Ansøgeren er en somalisk statsborger, født den 27. februar 1991. Hun frygtede, at hvis hun hjemvendte til Somalia, ville hun blive dræbt af Al-Shabaab og Ahmed Alis familie, som hun havde et barn med uden for ægteskab. Ansøgeren blev gravid med hendes kæreste Ahmed Ali i Somalia. De var ikke gift. Da han fandt ud af det, truede han med at dræbe hende. Hans far er medlem af Al-Shabaab, en jihadist terrorist gruppe. Hun flygtede til hovedstaden i Libyen, hvor hun blev gruppevoldtaget af 3 mænd, som arbejdede med at transportere mennesker med båd ud af Libyen. Hun ankom til Sicilien, hvor hun omgående blev bragt på et hospital. Derefter ankom hun til Danmark den 26. februar 2014 uden gyldige rejsedokumenter. Samme dag ansøgte hun om asyl. Oprindeligt sagde ansøgeren, at det ville være skamfuldt for hende at returnere til Somalia, fordi hun var gravid. Hun frygtede at blive undertrykt. Hun specificerede at hendes klan var en minoritet og hun ville være et udskud. Den 12. april, 2014, fødte hun sin datter.

Den 18. december 2014, afslog Udlændingestyrelsen asylansøgningen. Den 25. februar 2015, stadfæstede Flygtningenævnet afgørelsen. En klage blev sendt til FN’s kvindekomité. Statspartiet mente den skulle afvises, da de ikke mente at ansøgeren havde bevist at hun og hendes datter ville være i fare for kønsrelateret vold.

Ved brev den 19. marts 2015, anmod komitéen om at regeringen ikke skulle udsende hende og datteren til Somalia, mens deres sag er under behandling.

Den 20. marts 2015 stoppede Flygtningenævnet udsendelsen fra Danmark indtil meddelt andet, i overensstemmelse med komitéens anmodning.

I en afgørelse relateret til en anden somalisk kvinde fra regionen, nævnte Flygtningenævnet eksplicit at udsendelsen ikke var en krænkelse af ECHR artikel 3, men de undlod at nævne CEDAW på nogen måde. Ligeledes i den nuværende sag har Flygtningenævnet undladt at nævne CEDAW.

Ifølge CEDAW artikel 2d er staten forpligtet til at undgå nogen form for handling eller praksis af diskrimination mod kvinder, og sikre at offentlige myndigheder og institutioner holder denne obligation. Det er derfor argumenteret at Flygtningenævnet ikke overholder denne obligation.

Danmark krænker også CEDAW artikel 12, og det er noteret at i den danske regerings periodiske reporter under CEDAW, er kvindelig omskæring altid inkluderet som et problem relateret til CEDAW. Det samme problem er tilstedeværende i ansøgerens sag, da der er fare for omskæring for barnet, hvis hun bliver tilbagesendt til Somalia.
Til sidst er det også argumenteret at CEDAW artikel 15 er krænket, da ansøgeren og hendes datter ikke fik en retfærdig retssag. Udlændingestyrelsen refererede barnet som “søn” der viser hvor sløset behandlingen af sagen har været. Mere seriøst viser det hvor vigtig kønsspecifikke retningslinjer er for håndteringen af sådanne sager på et administrativt niveau. Det forekom ikke Udlændingestyrelsen at spørge ansøgeren, om hun frygter omskæring for sit barn, selvom barnet var til stede ved alle interviews.