Angående B.A.A. og hendes mindreårige søn mod Danmark i strid med artikel 7 i CCPR.

Klageren flygtede fra Eritrea, da hun nægtede at slutte sig til hæren, og ankom til Italien i 2008 og fik midlertidig opholdstilladelse. Hun rejste til Milano, men kæmpede for at finde arbejde og bolig og blev tvunget til at bo i en forladt bygning sammen med andre flygtninge og indvandrere. Miljøet var fuld af alkohol og stoffer og hun følte sig meget utrygt. I bygningen var der daglige kampe og vold, og ved en lejlighed blev hun overfaldet. Da hun blev gravid frygtede hun for sikkerheden for sit ufødte barn og besluttede at forlade Italien til Danmark og søge asyl – men de danske myndigheder nægtede at behandle hendes asylansøgning, da hun havde fået international beskyttelse i Italien. Derfor blev klageren og hendes søn, nu i alderen to og en halv måned, beordret til at forlade Danmark straks. Klageren hævder, at hendes tvangsreturudsendelse til Italien ville krænke hende og hendes barns rettigheder, da hun ikke var i stand til at finde passende boliger, lovligt arbejde, tilstrækkelig mad eller nogen midlertidig eller holdbar humanitær løsning. Komiteen mener, at staten ikke har taget behørigt hensyn til den særlige sårbarhed for klageren, som enlig mor, med et tre år gammelt barn, der tidligere havde oplevet hjemløshed og uredelighed i Italien, og komiteen er af den opfattelse, at udvisning af klageren og hendes søn til Italien ville krænke deres rettigheder i henhold til artikel 7 i pagten.