Klager, den 12-årige dreng Jon Nielsen, havde efter flere års konflikt mellem hans forældre om forældremyndigheden havde han levet skjult sammen med sin far. Efter farens anholdelse i 1983 blev drengen placeret på en børnepsykiatrisk afdeling på Rigshospitalet efter ønske fra hans mor, som havde forældremyndigheden.

Drengen modsatte sig opholdet og hævdede gennem sin far, at indlæggelsen udgjorde frihedsberøvelse. Han forsøgte at få domstolene til at prøve lovligheden af opholdet, men de danske domstole afviste sagen med den begrundelse, at indlæggelsen var besluttet af moderen som led i hendes forældremyndighed og derfor ikke var en administrativ frihedsberøvelse.

Han klagede derefter til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han påstod krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 5, stk. 1 og 4 om retten til frihed og domstolsprøvelse sf frihedsberøvelsen.

Domstolen fandt, at art. 5 ikke fandt anvendelse. Domstolen lagde især vægt på, at indlæggelsen blev besluttet af moderen, som var indehaver af forældremyndigheden. Der var derfor ikke tale om en frihedsberøvelse i konventionens forstand, men om en lovlig udøvelse af forældremyndighed i barnets interesse.