Klager blev varetægts- og isolationsfængslet over længere perioder for at sikre, at han ikke var til fare for sagsforløbet ved at destruere bevismateriale. Under efterforskningen traf en dommer ved Københavns Byret mange afgørelser om hans varetægtsfængsling, blandt andet efter en bestemmelse der krævede en særlig stærk mistanke om skyld. Den samme dommer var senere retsformand under hovedforhandlingen og deltog i domfældelsen. Under ankesagen ved Østre Landsret havde nogle af dommerne ligeledes tidligere taget stilling til hans fortsatte varetægtsfængsling.

Klager gjorde over for Kommissionen gældende, at fængslingen var i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention (EMRK) artikel 6 om retfærdig rettergang ved en upartisk domstol. Domstolen fandt, at der var sket en krænkelse, fordi dommerens tidligere afgørelser om varetægtsfængsling – baseret på en meget stærk mistanke om skyld – kunne skabe en objektivt begrundet tvivl om dommerens upartiskhed