Vedrørende Mr. M.M mod Danmark overtrædelse af artikel 6, 7, 13, 18 og 26 af CCPR.

Ansøgeren er etnisk Hazara fra Afghanistan. Han har udtrykt frygt for at vende tilbage til Afghanistan, da hans far blev kidnappet af Taliban og hans mor døde da han var omkring 9-10 år gammel. Derefter boede han med hans onkel, men på grund af en konflikt med folk som sexuelt udnyttede ham, flygtede han. Der kom afslag på hans asylansøgning ved en afgørelse af Flygtningenævnet den 16 januar 2012.

Den 13 oktober 2013 blev ansøgeren døbt i en kristen kirke efter at have gået til gudstjenester siden juni 2013. Derfor ansøgte Dansk Flygtningehjælp den 11 december 2013 om genåbning af sagen på hans vegne, siden han er i fare for forfølgelse på grund af sin konvertering fra islam til kristendommen. En handling der straffes med døden i Afghanistan. En kopi af dåbsattesten var vedlagt ansøgningen om genåbning.

Ved et brev fra den 6 februar 2014 kom der afslag på ansøgningen om genåbning. Der var kun to grunde til afslaget. For det første nævnte ansøgeren ikke noget om hans nye kristne tro i løbet af behandlingen af sagen første gang. Dette kan dog være forståeligt da han ikke var kristen på tidspunktet, og derfor er dåbsattesten ny relevant information i sagen. For det andet fandt Flygtningenævnet i den første behandling af sagen at ansøgeren manglede troværdighed, og derfor kunne konverteringen være falsk.

Mellem Flygtningenævnets afgørelse i 2012 og den nuværende situation i Afghanistan, er situation blevet meget farligere ifølge UNHRC memorandummet fra den 6 august 2013. En del grupper fra Afghanistan kan nu ses som at have brug for international beskyttelse inluderet – individuelle der kan anses for at være støttende til regeringen og det internationale fællesskab, mænd og drenge i en alder hvor de kan slås og medlemmer af minoritets etniske grupper. Siden ansøgeren har boet i den vestlige verden, er han i fare for at ses som at være imod islamiske regler og være støttende overfor det internationale fællesskab. Dette er kun gjort klarere af hans konversion. Siden han er i en alder, hvor han kan kæmpe, er han i fare for at blive tvunget til at kæmpe for den afghanske regeringen eller Taliban, og rapporter om seksuelle overgreb mod unge mænd er også almindelige. Han har ingen beskyttelse, siden han ikke har noget familie tilbage i Afghanistan, og han er en del af Hazara minoritetsgruppen.

Afghanere fra usikre områder som ansøgeren kan ikke længere forvente at bo i Kabul siden antallet af afghanske borgere der bor i udlandet og potentielt kan blive deporteret tilbage og bo i Kabul er anslået til at være 7 millioner. Derfor skal trepartsaftalen fra 2004 mellem Danmark og Afghanistan også genovervejes, men de danske myndigheder ser ikke ud til at være villige til at gøre dette. Den 2 marts 2015 modtog de et brev fra de afghanske myndigheder om at stoppe udsendelse til Afghanistan, men de danske myndigheder blev ved. En klage blev sendt til CCPR. Det blev fundet den 14 marts 2019 af Komiteen at den tvungne hjemsendelse af ansøgeren ikke udgjorde en krænkelse af hans rettigheder under artikel 7 og 18. Se vedhæftede PDF for den fulde afgørelse eller læs videre for at få en oversigt over sagen.