Vedrørende Mr. R mod Danmark overtrædelse af CCPR artikel 6 og 7.

Ansøgeren er søn af en pakistansk diplomat. Mens hans far er muslim, er hans mor kristen og alle 3 børn er nu kristne. Det kan deres far ikke acceptere, og da han fandt ud af ansøgerens interesse i kristendommen i 2010 i Norge, sendte faren ham tilbage til Pakistan. Ansøgeren søgte om asyl i danmark, og forklarede at han blev forfulgt i Pakistan på grund af sin kristne trosretning. Udlændingestyrelsen afslog hans ansøgning om asyl den 4 november 2011. Flygtningenævnet stadfæstede beslutningen den 4 februar 2013.

Ansøgeren er født muslim, fordi hans far er muslim. Den 28 oktober 2012 blev ansøgeren døbt i den danske kirke, og dette blev gjort offentligt på Facebook. Dette er anerkendt af Flygtningenævnet, i deres afgørelse fra februar 2013. Dog tror Flygtningenævnet ikke, at hans konvertering var kendt i Pakistan. Nævnet lægger derfor vægt på, at konverteringen ikke er almindelig viden i Pakistan. Selvom dette er tilfældet, antyder afgørelsen at ansøgeren kan gemme sin kristne tro i Pakistan, og derved undgå forfølgelse selv på grund af sin krænkelse af Sharia lov (Ved at forlade den muslimske tro).

Ansøgerens ret til ikke at blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling, ifølge CCPR artikel 6 og 7, risikerer at blive brudt, hvis han vender tilbage til Pakistan, på grund af hans konvertering i Danmark fra islam til kristendommen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i afgørelsen Bundesrepublik Deutschland v Y & Z fra den 5. september 2012, at en person skal få asyl, hvis det er afgjort, at personen vil blive udsat for forfølgelse, ved retur til hjemlandet og at følge sin religiøse praksis. Domstolen fandt endvidere, at det at en person kan undgå risiko ved at afstå fra visse religiøse praksis, er i princippet irellevant. Med andre ord, skal ansøgeren i denne sag ikke blive tvunget til at gemme sin trosretning ved retur til Pakistan.